New Zealand - søndag den 10. februar 2013

Leeston (med gudstejenste i det fri - og en park næsten uden blomster)

Tilbage

Jeg var oppe tidligt om morgenen før det blev lyst. Det så ud til, at der var overskyet, for stjernerne var stort set væk. Men da solen stod op, var himlen igen blå, så det var en fredfyldt og smuk morgen (hvor poetisk :-)).

Vi bar alle vores ingredienser til morgenmaden ind til Anna og Trevor og så var der sammenskudsgilde. Vi fik lov til at smage Annas hjemmebagte brød. Det var det bedste brød, vi havde fået på New Zealand til nu!

Efter morgenmaden tog vi alle til en udendørs katolsk gudstjeneste i nærheden af Leeston. Der var omkring 50 med til gudstjenesten, der også havde besøg af den lokale, kvindelige biskop. Det var en afslappende gudstjeneste i den bagende sol. Biskoppens prædiken blev akkompagneret af jægeres flittige skyderi i nabolaget. Midt under prædiken kom husets store hund pludselig ind på græsplænen og forstyrrede en smule, til stor morskab for forsamlingen.

Efter gudstjenesten havde folk travlt med at snakke med hinanden og der var også en del, der havde fundet ud af, at vi var fremmede, så vi var også indlagt til lidt smalltalk. Det slog mig, at New Zealændere er meget interesseret i verdensøkonomien. Alle, som jeg talte med, var meget interesseret i min mening om, hvordan verden klarer de økonomiske problemer.

Det var meningen, at vi skulle spise frokost efter gudstjenesten, men der var ingen skygge, hvor vi var, så vi valgte at gå tilbage til autocamperen, som vi havde fået lov til at parkere på nabogrunden. Her var skygge og vi kunne spise vores frokost i behagelige temperaturer.

Anna havde fået aftalt et besøg i en speciel have, som vi skulle se. Der var dog god tid til besøget, så vi kørte hjem til Anna og Trevor, for at slappe lidt af, inden vi satte snuden mod haven..

Ved 13:45-tiden gik det af sted på de forholdsvis lige veje ind mod Christchurch. Vi skulle dog ikke ind til byen men blot i den retning. Anna og Trevor bor i et helt fladt område med næsten en times kørsel til bjerge eller strand. Kl. godt to var vi ved haven. Den var lukket i dag men Anna havde fået en speciel aftale og vi blev modtaget af havens ejer, der dog præsenterede sig som gartner.

Haven var pæn stor, den bestod ikke af mange blomster men mest buske og træer. Ejeren fortalte, at han selv havde tegnet de store linier i parken og haft anlægsgartnere til at hjælpe sig med detaljerne. Men han havde det ikke godt med anlægsgartnere, for de kendte som regel kun til 10-20 forskellige planter. Et af hans kriterier ved anlæggelsen var, at den store park stort set skulle kunne passes af en mand. Det levede den næsten op til. Han var der selv 2 dage om ugen. Vi gik en lang tur igennem parken og vi fik indtryk af, at han første os på kryds og tværs - uden at vi gik samme sted 2 gange. Det var en flot tur med flere tusind forskellige træ- og buskearter. Men det var som om jeg savnede blomsterne. Der var lavet en "lille" rosenhave i et hjørne af parken og ejeren kaldte den der, hvor det hårde arbejde var. Blomsterbede kræver mere arbejde end buske og træer, var hans holdning.

Efter at have vandret rundt i parken i ca. halvanden time, betalte vi for turen (15 dollars pr. mand) og kørte tilbage mod Anna og Trevors hus. Undervejs viste Trevor os et område, der var brændt for 2-3 uger siden. Et enkelt hus var gået tabt ved den lejlighed.

Tilbage hos vores værter, bød Trevor på mere hjemmebryg. Først en hel ny bryg af mexicansk øl type - den smagte ganske som en Corona eller Sol. Dernæst en porter/stout type, som faldt godt i min smag. Så bød Anna på kaffe og 3 slags kager. Nogle af deres naboer var på besøg, et ældre ægtepar, der havde besøg af en udvekslingsstudent. Den ældre dame var meget interesseret i at høre, hvad vi havde af planer for de næste dage. Da vi nævnte, at vi ikke havde nogen store planer, men gerne ville se Christchurch, fik hun os hurtigt overbevist om, at dér skulle vi ikke bruge vores tid. I stedet viste hun os en plan, der sendte os ind i landet igen. En tur, som vi kunne tage på 2 dage. Det lød meget spændende og vi var alle tændte på den ide. Vi sagde tak for tippet og sendte dem hjem. Anna og Marie smurte en gang "næstenrugbrødsmadder" med hendes gode hjemmebagte rugbrød, som vi fortærede, mens vi så en film "Julie & Julia" med Meryl Streep.

Da filmen var slut, var det blevet mørkt og klokken var tæt på 22, så vi sagde godnat og tak for i dag, selv om Anna gerne ville byde på både kaffe og mere kage. Sikke en gæstfrihed! Inden vi sagde godnat, aftalte vi, at vi skulle komme tilbage til dem og bo fra torsdag til fredag. Det ville vi gerne.

Efter den obligatoriske godnatdrink, kravlede vi til køjs med en spændende jernbanetur tværs over sydøen på programmet til i morgen.